Familieterapi.

Jeg kan hjælpe dig til at handle ud fra dine interesser, dine mål, værdier og overbevisninger, så du føler at du igen tager styringen i dit eget liv.

Vi skifter mellem at handle

Mærke og

Tænke.

Deraf dannes der en ny historie eller fortolkning og beskrivelse af det som vi erfarer.

Vi forsøger at organisere vores erfaringer og følelser for at finde mening i vores liv.

Det kan være en fortælling om fortiden,

Nutiden eller

Fremtiden.

Det er sådanne fortællinger, jeg griber og forsøger at begribe i mit arbejde som narrativ inspireret terapeut.

Sammen finder vi og undersøger de fortællinger, der endnu ikke er kommet frem i lyset.

Vi redigerer igen og igen, så den fortælling du gerne vil fortælle om dig selv bliver fuldstændig din.

Du vil igen blive “styrmanden” i dit liv og forme det i den retning du ønsker.

Du bliver aktøren i dit liv. Det kræver at du tager ansvar men det giver også muligheder.

I familieterapi, hvor vi sidder flere familiemedlemmer rundt om bordet, bliver alles perspektiver inddraget.

Måske føler du dig ude af stand til at tackle de problemer du står i.

Måske er du ved at miste modet og håbet om at det kan blive anderledes i din familie.

Måske har skænderierne taget overhånd.

Måske føler du dig ikke forstået i familien. Uenigheden har fået lov at fylde for meget og overskygger fornøjelsen ved at være sammen.

Ønsker du/I at genvinde tilliden til hinanden og respektere hinanden samt troen på at du/I betyder noget for hinanden og gerne vil hinanden.

I narrativ terapi lytter vi til hinanden uden at afbryde, der spørges påny.

Børn som voksne skal føle at blive set

Hørt og 

Forstået.

Det er med andre ord vigtigt at alles perspektiver bliver fortalt.